Skal man virkelig se kalkmalerier, må man en tur til Møn og se dem i Elmelunde- og Fanefjord kirker. Hele i loftet i begge kirker er fulde af kalkmalerier, som beskriver episoder fra både Gammel – som Ny Testamente.
I lighed med kalkmalerier fra andre kirker er personerne malet i de for tiden gængse dragter og med tidens redskaber og våben. Det er lige før man ud fra kalkmalerierne kan lave eksakte kopier af fx dragter og våben.
Der er ingen tvivl om at kalkmalerierne i de to kirker er malet af den samme maler, nemlig den såkaldte “Elmelundemester” en gang i 1500-tallet. Hvem han har været, ved ingen, og han har sandsynlig også haft en del medhjælpere, men stregen er hans, og så har hans hjælpere måske farvelagt dem. En fremgangsmåde som også senere blev brugt af store kunstnere som fx Rembrandt. Det er tydeligt for selv amatører at se, at der et sammenfald i både i stil, farver og valget af de forskellige episoder fra bibelhistorien. Et kendetegn er hans varme farver, der spænder fra mørk rød og rødbrun til nuancer af gul, grøn, grå og sort. Ligeledes er alle hans figurer tegnet med søvnige øjne uanset om scenerne udspilles i Helvede eller i Himlen.
Så hvis I vil se kalkmalerier, så tag turen til Møn.