Jeg har tegnet lige siden min barndom. På et tidspunkt begyndte jeg, som mange andre børn, at kopiere tegninger fra de bøger jeg læste. En af de bøger, jeg holdt mest af, var Carit Etlars Gøngehøvdingen. Jeg ved ikke helt præcist, hvad det var, der gjorde lige netop den bog, til noget særligt. Var det selve fortællingen, sproget eller Poul Steffensens tegninger. I første omgang var det selvfølgelig selve den spændende historie, om Svend Gønge og hans tro væbner Ib, der under Svenskerkrigen i 1657 skal bringe kongens skattepenge gennem fjendens linier, fra det sydlige Sjælland til København. Men der var også noget med sproget – et gammeldags sprog, som i mine øre passede fint til historien. Ord, som jeg ikke helt forstod betydningen af, men som jeg kunne udvide mit ordforråd med. Hirchfænger – i løndom – og mange andre.
Kulsoen
MEN – der var altså også tegningerne. Poul Steffensens fine tuschtegninger og mange af dem med laveringer ( tusch opløst i vand). Og lige som E. H. Shepard’s ikoniske tegninger til Milnes Peter Plyds, således er Poul Steffensen tegninger også tæt forbundet med Gøngehøvdingen. Hvor ingen andre kunstnere har turdet at illustrere Peter Plyds (end ikke Disney), så er Gøngehøvdingen dog gennem tiden blevet illustreret af andre kunstnere, men ingen når, efter min mening, Poul Steffensens. Faktisk er det tegningerne til Gøngehøvdingen, han huskes for i dag, selv om han i datiden, var kendt som en habil kunstner, både som maler og illustrator.
Det var de tegninger, jeg gik i gang med. Det var ikke let og jeg begik den fejl, som jeg kom til at begå igen og igen. Jeg tegnede i samme størrelse som tegningerne i bogen, men originalerne var jo tegnet i en hel anden og større målestok. Så resultatet blev selvfølgelig derefter.
Poul Steffensen i sit atelier
Vil du vide mere om Poul Steffensen, så klik her.
Se Poul Steffensens tegninger til Gøngehøvdingen og eksempler på andre af hans værker her.
