Producer: Gustav Winckler Plademærke: Sonet T 7191 Udgivet: februar 1965 |
Anmeldelser og notitser: klik her ; Hitlister
Min kommentar:
Mashed Potatoes blev Defenders første egentlige hit. Gruppen havde en tid prøvet nummret af på publikum til meget stor succes, så nu skulle den indspilles på plade.
Nummeret bestod af fire parodier på henholdsvis Cliff Richard, Elvis Presly, Rolling Stones og Defenders selv
Til parodien på Cliff brugte Defenders nummeret ”Lessons In Love”, og ved Elvis var det ”Suspicion” der stod for skud, men det var måske nok mere Terry Stafford udgave af nummeret, som Defenders havde nærlyttet til. De første to parodier klarer Defenders med glans, synes jeg, Flemmings stemme ligger meget tæt op af Elvis’ og Jens brillerer med sit gyngende guitarspil. Til at parodiere Rolling Stones havde Defenders valgt deres første single ”Come On” – og der må jeg retfærdigvis sige, at Defenders parodi intet har med Rolling Stones’ sound at gøre. Sang de ikke Come On, Come On, kunne det være hvilken som ellers anden gruppe, men selvfølgelig var det heller ikke meningen, at alle parodierne skulle ligge lige meget op af originalerne, som f ex den engelske showgruppe Barron Knights havde og stadig specialiserer sig i. Jens spillerde nogle dejlige små soloer mellem versene, og ved en af dem begynder han på “Rudolph med den røde tud” – måske en lille hilsen til Rudolph, da denne dog også råber ÅÅRH, og Jens finder tilbage til den rigtige solo.
Nummerets egentlige clou er slutningen, hvor Defenders parodierer dem selv i ”Kom maj du søde milde”, et sjovt påfund, som virkelig tog kegler på scenen. Hvordan Defenders fik idéen, læs her.
B-siden, Cadillac er lige som Farmer John en af de helt store 60’er klassikere og oprindeligt et hit med den engelske rock’n’roll sanger Vince Taylor i 1959. Den er også indspillet af mange især skandinaviske grupper bl.a. Renegades (Britisk gruppe med stor succes i Finland og Sverige, og som optrådte i amrikanske borgerkrigsuniformer), og de to svenske grupper Shamrocks og Hep Stars, med en meget ung Benny Anderson.Sammenlignet med de andre indspilninger rangerer Defenders udgave langt over dem. Deres udgave er gennemmusikalsk udført, så man den dag i dag kan nyde den, det kan man ikke med så mange andre! En lille sjov detalje: Prøv at høre Black Devils (dansk gruppe) udgave af Twist in Chinatown, en “tysksproget” single. Guitarsoloen minder uhyggeligt meget om Jens’ i Cadillac, men hvem der har “stjålet” fra hvem, må stå hen i det uvisse. De to grupper kendte i hvert fald hinanden, da de begge en overgang spillede i den københavnske restaurant RESI. Hør her – black devils chinatown
WALKING THE DOG
CRYING OVER YOU
Producer: Gustav Winckler Plademærke: Sonet T 7195 Udgivet: juni 1965 |
Anmeldelser og notitser: Klik her
Min kommentar:
I juni måned udsendte The Defenders ikke mindre en to singler på næsten samme tid. Efter succesen med Cadillac og Mashed Potatoes, mente pladeselskabet åbenbart, at der skulle smedes, mens jernet var varmt.
Til den ene single havde man valgt Rufus Thomas nummeret “Walking The Dogs”, men Defenders havde sikkert først hørt The Rolling Stones udgave, som var deres helt store inspirationskilde på det tidspunkt. Originaludgaven med Rufus Thomas har en lidt besynderlig begyndelse nemlig …… The Defenders syntes åbenbart, at det var en sjov måde at starte et nummer på, så de valgte noget, der minder om temaet fra Gøg og Gogge.
En anden inspirationskilde kunne også have været P.J.Proby, som besøgte Danmark i april måned. Han var blevet kendt i Europa efter at have optrådt i TV-udsendelsen “Around The Beatles“, og han havde også “Walking The Dog” på sit live-repertoire.
THAT’S MY BABY
THE BIRDS AND THE BEES
Producer: Gustav Winckler Plademærke: Sonet T 7198 Udgivet: juli 1965 |
Anmeldelser og notitser: Klik her, Hitlister
Min kommentar:
På denne plade blev det B-siden “The Birds And The Bees”, der blev et lille hit. Nummeret var blevet lanceret af Jewel Atkins i USA og Alma Cogan i England. Men som typisk for tiden gjaldt det for de danske grupper hurtigst muligt af få indspillet og udsendt en kopiversion og håbe, at man kunne få salget og et eventuelt hit i Danmark. Det lykkedes umiddelbart denne gang for Defenders. Jens tolvstrengede akustiske guitar giver nummret et noget mere roligt og harmonisk udtryk sammenlignet med gruppens tidligere udgivelser. Pladen var meget atypisk for gruppens scenerepertoire, men Sonet har nok presset dem lidt, og man må heller ikke se bort fra den kendgerning, at Defenders også mestrede de lidt mere stille og akustiske numre, hvilket deres LP’er med al tydelighed viser.
WOOLY BULLY
JUMP BACK BABY
Producer: Gustav Winckler Plademærke: Sonet T 7206 Udgivet: september 1965 |
Anmeldelser og notitser: klik her
Min kommentar:
Wooly Bully – igen en kopiversion taget fra Sam The Sham and the Pharoes, der fik et verdenhits med den. Men i Danmark kom Defenders først og deres udgave gik ind på hitlisten som nummer 20 i november måned og var nummer 15 i december måned, samme måned som Sam The Sham’s udgave kom ind på hitlisten som nummer 16. I Defenders udgave får den ikke for lidt, der var virkelig tryk på , og man føler virkelig, at de er i deres es – der er overskud og humør på pladen. Singlen findes i hele tre forskellige versioner. Den ene uden “What ‘ya say” råb og uden trommetrille til sidst. Den anden med “What ‘ya say” råb og uden trommetrille. Den sidste udgave var som den anden men en trommetrille til sidst. Man kan i dag undresig over, at pladeselskabet ikke bekostede et orgel eller saxofon på singlen, som jo findes på originalen, men det gjorde man bare ikke i de dage. Det var for dyrt, og så havde man en idé om, at det var snyd, hvis der var andre musikere med på pladen foruden selve gruppen.
Den dansk/engelske gruppe The Excheckers indspillede også Wooly Bully, men deres noget tamme udgave, kunne på ingen måde hamle op med Defenders’.
NB: Sam The Sham & The Pharoes fik endnu et hit med “Little Red Riding Hood” – Den fik Peter Belli meget ud af som “Ulven Peter”. Men det er en hel anden historie.
B-siden var igen et Rufus Thomas nummer, som Defenders også spillede live og igen høres Jens “rullende og boblende” guitarspil, som han var kendt for. De spillede den live i DR’s udgave af “Saturday Club” i oktober 1965.
DEFENDERS (første LP)
Rolly Polly | Kendt fra Joye Dee and The Starliters | |
The Folksinger | En ballade af Tommy Roe, kendt for nummeret “Sheila” | |
Don’t Show Me Away | ||
Little Things | ||
I Understand | En ballade som Freddie & The Dreamers havde et hit med. | |
Around | ||
Jenny Jenny | Et nummer af Little Richard. | |
Willie & The Hand Jive | Et nummer som adskillige kunstnere har indspillet, bl.a. Johnny Otis, der tog Bob Diddley-rytmen og fik et kæmpehit. Men Defenders har måske hørt denne udgave med Cliff Richard & The Shadows. |
|
Jump Back | Et Rufus Thomas-nummer, men også indspillet af bl.a. Spencer Davis Group på deres første LP. | |
Lil’ Liza Jane | En gammel amerikansk folkemelodi indspillet i utallige versioner og genrer her med Stringbean i en country-udgave fra 1950’erne. | |
Seven Golden Daffodils | Et nummer som Defenders måske har hørt med The Renegades, men det var også engelske The Mojos 4. single, og mange andre har indspillet nummeretbl.a. tyske The Lords og Lonnie Donegan. | |
Surprise, Surprise | Et godt Rolling Stones nummer. | |
Road Runner | Det må være fra Pretty Things, Defenders har det her nummer, men også Animals indspillede det. Det var også mere eller mindre et standard-nummer for mange af amatørgrupperne landet over. |
Anmeldelser ; Back cover notes