I denne tid hvor der rigtig er stor fokus på formidlingen af Danmarkshistorien, lige et par linjer om hvornår og hvordan jeg stiftede bekendtskab med Danmarkshistorien.
Hvornår jeg begyndte at interessere mig for historie, ved jeg ikke helt. Jeg synes, at jeg altid har synes, at det var spændende at høre om, hvordan mennesker levede før i tiden. Men mon ikke det ikke har været lærer Hansen på Hillerslev Centralskole, der via sine spændende fortællinge, pirrede min fantasi. Når han fortalte om stenalderens mennesker og de redskaber, de havde efterladt i jorden, sad jeg med ørerne foldet helt ud, for jeg ville ikke gå glib af den mindste detalje. Når jeg så om eftermiddagen kom hjem, gik jeg ud på de store marker, der strakte sig ned på herregården Gelskov, for jeg kunne måske finde en flintøkse. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men bare tanken om, at der måske for tusinder af år siden havde gået mennesker klædt i skind på marken, gjorde mig helt varm indeni. Jeg ville være arkæolog, når jeg blev stor. Det var helt sikkert. Lærer Hansen havde forklaret, at arkæologer var dem, der gravede i jorden for at finde levn fra fortidens mennesker. Det var lige noget for mig!
I bogreolen i den lille stue havde far en historiebog, han havde haft, da han var på højskole engang i 40’erne. Teksten var lidt underlig at læse, husker jeg, og alle navneordene var skrevet med “stort”. Det skulle vi i hvert fald ikke, havde fru Andersen sagt, da hun lærte os at skrive i forskolen.
Men det var billerne i bogen, jeg faldt pladask for. Nu kunne jeg rigtig se, hvad lærer Hansen havde fortalt os. Det blev en bog, jeg i de kommende år kom til at kigge meget i.
Se flere tegninger fra bogen her.
Tegningerne i historiebogen var tegnet af Sikker Hansen, en tegner jeg vil vende tilbage til en anden gang.