Der var nok ikke mange teenagere i midten af 60’erne, der ikke et par gange om ugen sad ved radioen og hørte “Efter Skoletid”. Det gjorde min bror og jeg selvfølgelig også. Vi sad troligt hver gang udsendelsen begyndte, og hørte Mylius eller Hans Jørgen Skov annoncere hvilke grupper og solister, der ville blive spillet i den følgende udsendelse. Hvilke numre, der ville blive spillet, måtte vi vente med at høre. Vi optog det meste på min båndoptager, en Grundig TK 14, men mest interesseret var vi dog, hvis de spillede noget med The Beatles eller The Defenders. Tænk, hvis vi kunne få et nyt nummer optaget.
Af årsager som jeg ikke kender, begyndte min bror i foråret 1965 at skrive solister og numre op i et kladdehæfte. Han gik i 6. klasse og havde derfor kun haft engelsk et halvt års tid, hvilket prægede stavningen. Hans optegnelser er ikke komplette, mange gange er kun gruppens/solistens navn nedskrevet, men ikke selve navnet på nummeret. Listerne giver dog et godt indtryk af hvilken musik, der blev spillet i “Efter Skoletid”. Og det var en blandet landhandel. Der var alt fra danske Poul Richard, Dirch Passer, Bjørn Tidmand og The Defenders til tyske Udo Jürgens og Freddy Quinn “Heimweh”, ham med “Junge komm bald wider” og så selvfølgelig de store navne fra England og USA: Beatles, Rolling Stones, Elvis Presley, Roy Orbison og nogle, som vi knap nok kender i dag fx J.Frank Wilson & The Cavaliers med “Last Kiss”. Som man kan se på listerne, er det først hen på sommeren 1965, at pigtrådsmusikken for alvor manifisterer sig i “Efter Skoletid”
Se alle min brors (renskrevne) “playlister” her.
Jeg skal på ingen måde fratage Jørgen Mylius æren for at det var ham, der introducerede beat/pigtrådsmusikken i Danmarks Radio. Det var ham, der tog den nye musik alvorlig og for alvor fik den præsenteret for os unge. Men vi må dog ikke glemme, at der var andre, som fra starten af 60’erne spillede musik for teenagere i radioen. Navne som fx Hans Jørgen Skov og Jørn Hjorting havde programmer, omend de var få og uden den store entusiasme, der prøvede at tilgodese de unges smag. Det kunne være udsendelser som “Ti Vi Ka’ Li'” og “Teenagere snakker plader”.
I en artikel fra Videnskab.dk kan I læse – om DR i begyndelsen af 60’erne virkelig snød de unge for den nye popmusik eller ej. Her ses sagen fra en nogen anden vinkel, og så kan man jo så selv vælge, hvad man vil tro. Læs artiklen her.
På spørgsmålet: Hvad er pigtråd?
