Når jeg sidder foran min computer, hvilket jeg gør tit, så er det rart at lytte til ikke alt for komplicerede lydbøger fx gamle børnebøger. I min alder er det vist meget almindeligt at gå lidt i barndom, så på den måde genoplever jeg barndommens litteratur – og så kræver det heller ikke den helt store koncentration. Den sidste lydbog, jeg har lyttet til, er den originale udgave af Selma Lagerlöfs “Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige”. Det var en bog, som far læste højt for min bror og jeg i de mørke vinteraftener engang i slutningen af 50’erne. Det er uden tvivl én af de bøger, som står klarest i min erindring, når tanken falder på barndommens litteratur. Det var ikke bare den fantastiske historie men også tegningerne i bogen, der fangede min opmærksomhed. Der var og stadig er en eventyrlig charme over Louis Moes gamle tuschtegninger, som passer så godt til historien. Jeg har svært ved at se bogen illustreret af tegninger lavet på computer – men børn af i dag vil nok ha’ en anden mening.
Og hvad handler bogen så om? Kort fortalt er det en udviklingshistorie eller et eventyr, hvor den uartige dreng, Niels, som gennem en rejse med vildgæssene gennem Sverige, vender hjem som en fornuftig og ansvarlig dreng. I bogens start er Niels en forkælet og ustyrlig dreng, som er ond mod gårdens dyr. En dag, hvor forældrene ikke er hjemme, bliver han af en nisse forvandlet til en lille purk ikke større end en tommeltot.
Da nu Niels er blevet den lille, tager dyrene revanche!
Samtidig med hans forvandling bliver Niels i stand til at forstå og tale dyrenes sprog. Samme dag drager en flok vildgæs over Skåne på vej nordpå og gårdens tamgås, Morten bliver så betaget af synet af de flyvende fugle, at den beslutter at drage med dem. Da Niels Holgersen prøver at forhindre gasen i at lette, befinder han sig pludselig på ryggen af Morten Gase og sammen med vildgæssene går turen så nordpå.
Og så begynder eventyret.
Som alle gode eventyr ender alt godt. Efter mange farer og oplevelser på den lange tur vender Niels hjem til forældrene og bliver på alle måder en “stor dreng”, og han må sige farvel til vildgæssene, som han ikke længere forstår.
Selma Lagerlöf (1858-1940) skrev bogen om Niels Holgersen på hendes gård Mårbacka i Huskvarna i årene 1906-1907 på opfordring fra en lokal skolelærer. Hans ønske var, at hun skrev en læsebog for de 9-11 årige svenske skolebørn – en børnebog, som dog samtidig fortalte om Sveriges storslåede natur og glorværdige historie. Selma Lagerlöf tog udfordringen op og sammen med veninden Sophie Elkan rejste de rundt i hele Sverige for at studere de enkelte egnes særpræg. Resultatet blev måske ikke bare en læsebog for skoleelever, men en kæmpefortælling med utrolig mange detaljer, som i dag måske nok ville få et barn til at stoppe læsningen. Så da min far læste den op for min bror og jeg sidst i 50’erne, var det da også den forkortede udgave med det klassiske omslag af Louis Moe.
Selma Lagerlöf lader også Niels Holgersen overnatte på Mårbacka på hjemrejsen.
“Nu må jeg fortælle hvor besynderlig det gik til at netop det år hvor Niels Holgersen fløj omkring med vildgæssene, var et menneske som gik rundt og tænkte på at skrive en bog om Sverige, en bog der skulle kunne læses af børn i skolerne. Hun havde tænkt over det fra juletid og helt indtil efteråret, men hun havde ikke fået skrevet en linje af bogen, og til sidst var hun blevet så træt af det hele at hun sagde til sig selv: Du duer ikke til dette her. Sæt dig ned og digt eventyr og historier sådan som du plejer, og lad en anden skrive bogen der skal være alvorlig og fuld af lærdom, og hvori der ikke må være et eneste usandt ord!
Det var så godt som afgjort at hun skulle lade opgaven ligge, men hun syntes jo at det ville være morsomt at skrive smukt om Sverige, og hun havde svært ved at lægge arbejdet fra sig. Til sidst faldt det hende ind at det måske var fordi hun sad i en stor by og kun havde gader og husvægge omkring sig, at hun ikke kunne komme i gang med at skrive bogen. Hvis hun rejste ud på landet, hvor hun kunne se skove og marker, ville det måske gå bedre.”
Mennesket (Selma Lagerlöf) rejser hjem til hendes forfaldne fødegård og i haven møder hun Niels Holgersen
“Drengen havde ikke noget imod at fortælle om sine eventyr, og hun lyttede til ham, og blev mere og mere forbløffet, forundret og glad efterhånden som fortællingen skred frem. Nej, det var da et held at jeg stødte på ‘en som havde rejst på gåseryg over hele Sverige! Tænkte hun. Lige netop det han fortæller, vil jeg skrive i min bog. Nu behøver jeg ikke at bekymre mig mere om det. Det var virkelig godt at jeg rejste hjem. Tænk, at jeg alligevel skulle få hjælp med det hele så snart jeg kom til den gamle gård.
I det samme faldt en tanke hende ind som hun ikke vovede at tænke til ende. Hun havde sendt bud til far med duerne om at hun længtes”
Navnet Niels Holgersen kom ikke helt ud af den blå luft- Selma Lagerlöf havde et plejebarn med det navn. Han kom dog til at klippe fjerene af nogle påfugle, som man havde på Mårbacka, og som han ville bruge som fjernprydelse, da han en dag legede indianer. Det var åbenbart at gå over stregen – for han måtte forlade Mårbacka. Alligevel holdt han og Selma Lagerlöf kontakt med hinanden helt frem til nogle få uger før hun døde i 1940. Han var dog på det tidspunkt immigreret til USA, hvor han også døde.
Louis Moe
Louis Moe (1857-1945), som tegnede de originale tegninger til “Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige”, har en særlig plads i mit hjerte. Det skyldes, at min far engang i sin ungdom købte 2 reproduktioner (tror jeg nok) fra Louis Moes hånd. De har altid hængt i mit barndomshjem og nu hænger de hos mig. Helt præcis hvad de forestiller, ved jeg ikke, men mon ikke det er illustrationer til nogle af de mange eventyr, som Louis Moe illustrerede.
Se flere af Louis Moes tegninger her:
Jeg har selv læst bogen højt for mine børn og tegnet kort over Sverige, som viste Niels Holgersens rute. På det tidspunkt gik Tue i børnehave, og han må åbenbart ha’ fortalt de andre børn om den her dreng, som fløj sammen med vildgæssene. En dag mødte jeg tilfældigvis børnehavelederen på gaden og hun standsede mig og spurgte:”Hvad er det Tue går rundt og fortæller – noget med en dreng, der flyver med vildgæs i Sverige. Hvor har han dog sådan en historie fra?” Så måtte jeg forklare hende sammenhængen – hun kendte åbenbart ikke noget til Niels Holgersen.
GooseBoy
Idéen med en dreng og en talende gås kan stadig bruges, når der skal fortælles eventyr. Sidste år udkom Wikke og Rasmussens børnefilm GooseBoy, som handler om drengen Viggo, som bruger det meste af sin vågne tid på computerspillet GooseBoy, men det ændrer sig pludseligt. Det sker, da en talende gås ved navn Nissemand styrter ned på Viggos altan og brækker sin vinge. Viggo må hjælpe ham, og sammen tager de ud på et begivenhedsrig eventyr i den frie natur for at bringe Nissemand tilbage til sin flok.
