Indledning
At komme på plade var for mange pigtråds- og beatgrupper det helt store mål, som det vel også er i dag. Mulighederne var ikke store, og det var kun en forsvindende lille del af dem, der opnåede det. De store danske pladeselskaber som Sonet, Metronome og Triola havde deres residens i København, og for dem var den næsten en utænkelig tanke at skrive kontrakt med gruppe fra provinsen. Derfor var det næsten udelukkende de københavnske og sjællandsker grupper, som fik muligheden for at indspille og få en singleplade udgivet. Grupperne i provinsen var henvist til Jack Frithofs pladeselskab Beat Records, hvor man i hans “æggebakkestudie” for egen regning kunne indspille en plade.
Hvis man så var i den heldige position, at man havde fået kontrakt med et pladeselskab og skulle til at indspille en single, begyndte nye trængsler. Hvilke numre skulle indspilles? Det bestemte grupperne ikke helt selv, ofte var der en producer, som havde den afgørende stemme. For hvad var det mest salg i ? Dette kan tydelig ses på både Defenders singler og deres to LP’er. Numre som “Birds and the Bees” og “Dear Mrs. Applebee”, har næppe været deres valg, men man gjorde, som man fik besked på!
Det var nu ikke de store penge, grupperne kunne tjene på deres grammonplader. Salget var som regel ikke ret højt og pladeselskaberne tog så rigeligt deres del af et muligt overskud. Den helt store værdi for grupperne lå i, at pladerne, hvis de blev spillet af Mylius i radioen og eventuelt kom på hitlisten i HIT eller BEAT, kunne give gruppernes honorarer et boost. Så pladerne var ikke den store guldgrube, men inddirekte vejen til berømmelse og flere og bedre betalte jobs.
Diskografi for The Defenders
Jeg har valgt at medtage de singler og LP’er, som Defenders indspillede i deres karriere i 60’erne. Senere combilations har jeg ikke taget med, da den helt komplette diskografi findes på www.dk-rock.dk
