Interview med Rolf Gjedsted i “Dengang I 60” af bl.a. Bente Hansen. Læs her
Superlove var et blad, et rigtig københavnerblad, som vi i Vestjylland ikke havde den fjerneste mulighed for at få fat i. Så 60’erne var for længst forbi, da jeg så og læste et eksemplar at bladet. Superlove var vel et dansk forsøg på at lave et blad a’ la’ det amerikanske Rolling Stone – altså et rigtig hippieblad.
Bladet var Danmarks første undergrundsblad om musik og ungdomsoprøret, og det var fast læsning for hippier og fans af den nye “beatmusik”. Bladet udkom i starten månedligt. Senere hver 14. dag og sidste gang november 1970. Pris 2 kr.
Til samlet salg er 17 numre: marts, maj, august, oktober, november og december 1968. Nr. 17, 18, 24, 25 og 27 1969. Nr. 31, 32, 33, 34, 36 og 38 1970.
Ligesom de udenlandske forbilleder var Superlove barn af en tid, hvor ny teknik (off-set rotations tryk) havde gjort det teknisk nemt og økonomisk billigt at fremstille aviser og blade i kreativ layout og selv mindre oplag, hvilket gav anledning til et kæmpemæssigt boom af alle typer fanzines, blade og tidsskrifter.
Superlove udkom med 35 numre på hver typisk 16 (ofte grafisk eksperimenterende) avissider i tabloid-format over en treårig perode fra 1968 til 1970. Tre tidlige numre udkom desuden under navnet Love i sidste del af 1967.
Udover artikler om beatmusikkens mange ikoner og en tætmasket dækning af de seneste koncerter og plader, havde bladet også politiske artikler om emner som Black Panther Party, retssagerne i Chicago mod bl.a. Bobby Seale og Abbie Hoffman og 20-året for prøvesprængninger på Bikini.
Efterhånden intensiveredes debatten om, hvorvidt ”guitaren er mægtigere end geværet” – hvilket afspejlede beatkulturens gradvise polarisering mellem en politisk, aktionistisk/bevæbnet marxisme og en mere fredselskende, individ-orienteret anarkisme. Bladets redaktør valgte selv klart side til fordel for den sidste.
Der var også artikler om beatgenerationens digtere Allen Ginsberg og William S. Burroughs og ungdomsoprørets filosof Herbert Marcuse, om stoffer, om østerlandske religioner (f.eks. zen-buddhisme og reinkarnation) og om revolution gennem kosten (brune ris, mikro-makro mad).
Hertil kom et mylder af annoncer fra hippie-miljøets mange købmænd med tidstypisk merchandise som hashpiber, røgelsespinde, håndsyede skindvarer og sexlegetøj.
Redaktøren var George Streeton fra Australien, der styrede produktionen og ikke mindst den vigtige, landsdækkende distribution – bladet nåede ud i alle afkroge af Danmark – fra en kælder i Larsbjørnsstræde 13 i København.
Blandt medarbejdere var Jørgen Aurvig, Jan Borges, Erik Thygesen, Rolf Gjedsted og Niels Brunse. En tilbagevendende skribent var også den senere initiativtager til Det Ny Samfund, Ole Vind samt aktivistlederen Jan Michaelsen.
(Diverse opslag på nettet)
