Ungdomsblade i 60’erne

Danske ungdomsblade i 60’erne

 

Min interesse for pigtråds/beatmusik var så stor, at jeg nærmest købte mig fattig i diverse danske og engelske magasiner, som på den ene eller anden måde kunne mætte min utømmelige trang til at vide mere. Så bladene blev på det nærmeste slidt tynde, for de blev læst rigtig mange gange. For hvad var det lige for en guitar Sir Henry spillede på? Hvad lå på hitlisten i England?  o.s.v.

Mange mange af dem har fulgt mig gennem årene, andre har jeg erhvervet senere. For der var jo lige den lille hage, at visse sider i bladene jo måtte op at hænge på drengeværelset. På et tidspunkt havde jeg nærmest den ene væg klisteret til med farvefotos af mine danske og udenlandske idoler.

Jeg har scannet mange blade ind, så de kan ses hjemmesiden, og der kommer flere til senere.

God fornøjelse med et rigtigt nostalgisk tilbageblik.

Man kan beskæftige sig med ungdomskulturen i 60’erne på mange måder. I foråret “hjalp” jeg Nikolaj Grinderslev med et par numre af Vi Unge og Tempo, da han var i gang med at skrive sit speciale “Dansk Populærmusik fra 1958-1966” på Århus Universitet. Opgaven er nu færdig, og bedømt med højeste karakter. Det er spændende læsning, men også lidt svært for os ikke akademikere.

I kan læse specialet her