Og det er vel rigtig nok, hvad Mick Jagger synger på LP’en Between The Buttons fra 1967, for som man sagde i gamle dage, så kan gårsdagens avis kun bruges til at pakke fisk ind i.
Og så er vi dog alligevel nogen, der holder meget af at gennemrode gamle aviser og på den måde finde ting, som pirrer vores nysgerrighed og vel også på en måde at vende tilbage til en verden, som vi for lang tid har forladt.

For efterhånden nogen tid siden fik jeg en rykker fra mit lokale bibliotek – jeg havde nogle bøger, hvor afleveringsdatoen var udløbet. Jeg mente nu nok, at biblioteket var lukket, men gik alligevel ind på bibliotekets hjemmeside for chejkke det. Jo, biblioteket var lukket, men i denne coronatid havde de et specielt tilbud til os brugere. I samarbejde med Stadsbiblioteket var det nu muligt on-line af gennemlæse gamle aviser, dog med den begrænsning, at det kun gjaldt aviser, som ikke eksisterer længere. Et tilbud som dog gælder, så længe der er restriktioner. Jeg fandt hurtigt ud af, at Aktuelt (Socialdemokratiets organ og dens aflæggere i Århus, Odense og Lolland-Falster,) var den eneste landsdækkende avis, som omhandlende den tidsperiode, der interesserede mig mest, 1960’erne.

Nu kan man jo ikke tygge alle aviserne lige grundigt igennem, men må ligesom lave et snit, og bestemme hvad man vil fokusere på. Selv om det var morsomt at se, hvilke emner der i de år, hvor jeg var barn og ung, havde avisernes interesse. Mona sagen fra Svendborg, krigene i Vietnam og Congo, og om bogen Fanny Hill var pornografi? Det  sidste blev der brugt megen spalteplads på. Af andre emner, som blev  ivrigt diskuteret, var fx debatten om spanskrørets  afskaffelse (for hvad skulle de arme lærere dog ellers gøre ved de uartige elever?) Skulle eleverne kun gå 5 dage i skole? Og kunne man fastansætte langhårede lærere?
Mit snit blev i første omgang lagt på musikken og især pigtråds- og beatmusikken. Hvad skrev aviserne om denne musikgenre? (mange mente nu ikke, man rigtig kunne kalde det musik!) –  Ja, ikke meget i den første halvdel af tresserne – små notitser og annoncer. Men det her pigtrådsmusik var et nyt fænomen, og derfor spændende. Så det blev nævnt i avisen, når selv en lille landsby fik et pigtrådsorkester. Da vi når frem til 1965 har pigtrådsmusikken ikke længere den store nyhedsværdi. De små notitser forsvinder og i stedet kommer der Aktuelt fra midten af 1965 en sides musikstof i weekendtillægget. Den indeholdt som regel et lille interview med et af pigtrådens koryfæer, som også skulle lege blindebuk, ved at give karakterer til plader uden at få at vide hvem kunstneren var.

Tonen i mange af artiklerne var som regel meget nedladende. Hvor længe tror I, at I bliver ved med at spille?  Hvad koster alt jeres musikudstyr? Hvorfor skal I være så langhåret? Det var også en tid, hvor journalisten var Des med den interviewede, selv om den interviewede kun var en stor knægt.

Pladeanmeldelser var det så som så med. I Aktuelt hed han Sten – sikkert en ung mand, der har presset lidt på for at få lov til at skrive lidt om pigtrådsplader i avisen – han skriver meget korte og ofte ret intetsigende kommentarer til de nyeste plader. Mest singler men også af de lidt mere sjældne udgivelser på “langplade” – det vi i dag kalder en LP.

Når man ser på journalisternes spørgsmål til ofrene, er idet indlysende, at de ofte ikke har haft meget viden om pigtrådsmusik. Nogle af spørgsmålene vil vi i dag nok betegne som direkte “dumme”. Der spørges meget sjældent ind til selve musikkens karakter, men er mere interesseret i musikernes økonomi – og hvad de vil lave, når det der “pigtrådshalløj” holder op. Jeg synes nu alligevel, det har været interessant at læse om musikernes drømme og vurderinger af andres plader.
Så kom jeg pludselig i tanke om, at der i min reol stod bogen “Der gror ikke mos på en rullesten” – en bog kun fyldt med danske artikler og anmeldelser fra 60’erne – så hvorfor skulle jeg gøre lidt det samme på min blog. Jeg har som næsten alle andre haft masser af tid til indendørs aktiviteter og hvor nogle har lagt puslespil eller set serier på Nexflix, begyndte jeg at nedskrive, hvad der i mine øjne syntes interessant og jeg fandt ud af at mænd også kan multitaske. Jeg kunne i hvert både se fjernsyn (måske ikke så intenst) og gennemsøge aviserne på min Notebook.

Jeg holder meget af at “lege” med Photoshop og InDesign – så det var bare med gå i gang med at få lavet læsevenlige rekonstruktioner af artiklerne. Mange var nemlig noget svære at læse og fotografierne havde godt af at komme en tur  gennem Photoshop.
Selv om det måske ikke er de store guldkorn, man kan finde i artiklerne, ofte er de grænsende til det banale, har jeg hygget mig gevaldigt med det.

OBS: Umiddelbart kan jeg ikke finde, at nogen har copyright til de gamle avisartikler. Men hvis nogen af de nulevende interviewede ikke ønsker at figurere på min hjemmeside, skal man bare henvende sig til mig, og artiklen vil blive fjernet.